Gå til indhold »

Tirsdagsklubben

Formål

Det er Tirsdagsklubbens formål, inden for golfreglernes rammer, at fremme det sportslige og sociale samvær ved en ugentlig golfmatch.

Alle medlemmer af Søllerød Golfklub, der har et registreret handicap med spillerret på 18- hulsbanen, kan blive medlem.

Tirsdagsklubbens løbende informationer kan findes på Søllerød Golfklubs hjemmeside under "Aktiviteter", ”Klubber-i-klubben” og herunder ”Tirsdagsklubben”.

Indmelding

Indmelding sker via dette link på Golfbox, hvor også kontingentet på kr. 200 betales.

Indmeldelse ved indbetaling kan finde sted på et vilkårligt tidspunkt i sæsonens løb til samme pris.

Åbnings- og afslutningsmatch

Vi starter sæsonen med en åbningsmatch Tirsdag den 19. april 2022 med generalforsamling og afslutter med en afslutningsmatch Tirsdag den 27. september 2022 med middag og præmieuddeling om aftenen.

Det er i år igen Danbolig, som er sponsor for matcherne.

Matchform og propositioner fremsendes senere.

Se senere om tilmelding.

Hvis vejret og/eller vandmængden på banen hindrer åbning 19. april 2022, udsættes åbning en uge. Dette meddeles ved e-mail til alle medlemmer af Tirsdagsklubben.

Udematcher

Udematch arrangeres på en anden sjællandsk golfbane tirsdag den 28. juni 2022, da klubben er optaget af junior-uge hele den uge og 18-hulsbanen derfor er lukket for os.

Yderligere en udematch arrangeres i august måned.

Se senere om tilmelding.

Mere information om pris, tid og sted fremsendes, når vi nærmer os disse dage.

Ordinære matcher

Alle matcher fra 26. april 2022 til 21. september er ordinære matcher og spilles som Stablefordmatcher med fuld handicaptildeling og et maksimum spillehandicap på 54 slag og udslag fra tee 50, medmindre matchkomiteen bestemmer noget andet.

Alle medlemmer er med i en gennemgående match, hvor summen af placeringsresultaterne i de 10 bedste runder giver årets Order of Merit.
Ved årets afslutning inddeles medlemmerne i to lige store herrerækker efter handicap ved årets start og en damerække.
Der er præmie til de bedste i hver række. Ved pointlighed vinder den med flest runder spillet. Ved fortsat lighed vinder laveste handicap og ved fortsat lighed trækkes lod.
Resultatet afsløres under præmieuddelingen 27. september 2022.

Tirsdagsklubbens forskellige match-propositioner udsendes løbende sammen med startlister i forbindelse med de enkelte matcher, og kan tillige hentes på klubbens hjemmeside.

Første tirsdag i måneden arrangeres match med sponsorer med præmier fra både sponsorer og klubkassen. Præmieuddelingen foregår efter fælles frokost. Deltagelse er ikke obligatorisk, men vi håber, at rigtig mange vil følge matchkomitéens opfordring til at spise frokost sammen efter matchen og deltage i præmieuddelingen og det sociale liv i klubben.

Tilmelding til matcher

Tilmelding til alle matcher sker via Golfbox, hvor man tilmelder sig på første ledige tid på spilledagen senest fredagen før kl. 24. Tilmeldingstidspunkt og de spillere, der ellers er på bolden, har ingen indflydelse på den endelige startliste, som laves om søndagen og udsendes til deltagerne på mail. (Kun det hold du er sat på) Den fulde startliste kan ses på Golfbox.

Deltagere om tirsdagen skal være registreret på startlisten for at:

  1. få deres score godkendt som vindende i "månedsmatch"
  2. for at få scoren registreret i Golfbox og dermed i DGU og Gennemgående.

Er man ikke på startlisten, men spiller med alligevel, må man selv sørge for at få scoren registreret.

Hvis et medlem kommer for sent, eller af anden grund ikke slår ud med det hold de er sat på i startlisten, kan de på 1. tee indtræde i en plads, der er tom på en 3-bold eller efter en anden deltagers udeblivelse.

Hvis afbud finder sted meget sent, f.eks. samme morgen, vil det stadigvæk være hensynsfuldt at ringe eller sende en SMS til en af medspillerne, så de ikke venter forgæves på 1. tee. Det giver dem tillige mulighed for eventuelt at ændre på holdsammensætningen inden første udslag.

Handicapregulering

Søllerød Golfklubs bestyrelse har vedtaget at alle matcher i klubber i klubben skal registreres, og at alle resultater skal indtastes i GolfBox. Manglende indleverede scorekort skal håndteres efter DGU's regler, alt sammen for at sikre medlemmerne et realistisk handicap.

Det betyder at:

  1. Alle deltagere, der spiller 18-hulsbanen, skal udskrive et scorekort. Alle tider er bekræftet af kontoret
  2. Alle, der er sat på startlisten, skal, efter afsluttet runde, indlevere et korrekt udfyldt og underskrevet scorekort til matchledelsen eller i Tirsdagsklubbens brevboks i kælderen. Spillerne vil efterfølgende få deres scores registreret i GolfBox af matchkomitéen
  3. Ifølge DGU's regler kan manglende scorekort kun accepteres, hvis man ikke gennemfører runden med tilstrækkeligt spillede huller, til at runden bliver tællende, f.eks. p.g.a. vejret, helbred, skade eller manglende lys.
  4. Man har dog mulighed for at spille med for fornøjelsens skyld men ikke deltage i den pågældende match, ved at skrive RET ("retired" for ikke fuldført runde, HCP reguleres efter DGU's regler) eller "WD" ("withdrawn" herved reguleres HCP ikke i GolfBox) på scorekortet.
  5. Hvis det er et stort problem at ens HCP reguleres, kan man henvende sig til matchkomitéen eller til Hans Henrik på kontoret for yderligere oplysninger.

Matchkomité

Matchtchkomitéen består i 2022 af følgende medlemmer:

Navn, E-mail adresse, Telefon, Funktion

Christian Raun, raun@dadlnet.dk, 41 40 06 60, Formand

Marianne Harboe, Marianne.harboe@gmail.com, 26 62 66 99, Kasserer, Indkøb og medlemsliste

Anders Qvade Rasmusen, aqr@qvade.com, 40 46 79 53, GolfBox

Michael Rasmussen, pmrasmussen55@gmail.com, 40 95 13 30, Åbning- og Afslutningsmatch

Niels Windekilde, windekilde@mail.dk, 61 18 19 90, Udematcher

Carsten Loose, loose.carsten@gmail.com,  31 41 17 65, Startlister

Information til nye medlemmer

Læst om vores vision, hvad vi gør og hvem vi er

Månedsturnering

Læs om månedsturneringen tirsdag den 9.August

Afslutningsmatch 27.09.22

Se propositionerne og aftenens menu

Startliste og resultater

Vintergolf

Læst alt om Vintergolfens lyksaligheder

Resultater Vintergolf

Se resultater i Vintergolfens match

Vintergolfens Påskematch

Læs alt om Vintergolfens Påskematch

Vedtægter

Læs Tirsdagsklubbens seneste vedtægter

Generalforsamling

Læs referat fra seneste gernealforsamling

Referat af Marchledermøde

Læs referat af seneste matchledermøde

Åbningstider

Klubhuset

Kl. 05 - 22

Sekretariatet

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: Kl. 09.00 - 14.00
Onsdag lukket

golf@sollerodgolf.dk

Telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag 10.00-14.00

☎ +45 45 80 17 84

Restauranten

15. oktober til 15. december 11.00 - 16.30
17, december til 28. februar 2023 lukket
Åbningstider i 2023 kommer senere

Se mere på https://www.restaurantsgk.dk/

☎ +45 45 80 17 84

restsgk@gmail.com

ProShoppen

Oktober
Mandag - torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag, Søndag & Helligdage: 09.00 - 14.00

☎ +45 45 80 17 84

proshoppen@cpg.dk

Søllerød Golfklub logoSøllerød GolfklubBrillerne 9, Gl. HolteDK-2840 Holte